Hvad koster det i strøm at træne hjemme?
Vægte koster ingenting at bruge. Løbebåndet og det varme bad bagefter er en anden sag. Her er tallene.
Det spørgsmål kommer oftere, end man skulle tro, og det er et rimeligt spørgsmål. Et hjemmegym sparer et abonnement, og så er det ærgerligt, hvis regningen kommer ind ad bagdøren i stedet.
Det korte svar: vægte, elastikker og måtter koster nul. Løbebånd, crosstrainer med motor og alt, der varmer, koster noget. Og det varme bad bagefter koster mere end selve træningen.
Det der koster nul
Alt det udstyr, der ikke har et stik, bruger ingen strøm. Kettlebells, håndvægte, vægtstang, elastikker, foam roller, måtte. Det er hele pointen med den slags udstyr: det virker uden at være tændt, og det holder i tyve år.
Det samme gælder de fleste romaskiner og spinningcykler til hjemmebrug. Modstanden kommer fra luft, vand eller en magnet, og displayet kører på et batteri eller på den strøm, du selv producerer ved at træde.
Den eneste undtagelse blandt de mekaniske: maskiner med elektronisk modstand, som skal have stik for at kunne bremse. De trækker typisk 50 til 150 watt, altså omtrent som en gammel pære. Det er stadig småpenge.
Det der koster noget
Et løbebånd til hjemmebrug trækker mellem 600 og 2.000 watt, afhængigt af hastighed, hældning og hvor meget du vejer. Regn med omkring 1,2 kilowatt for en almindelig træning i almindeligt tempo.
Regnestykket for 45 minutter:
- 1,2 kW gange 0,75 time giver 0,9 kWh pr. træning.
- Tre træninger om ugen giver 2,7 kWh, altså cirka 11 kWh om måneden.
- Til 2,50 kr. pr. kWh bliver det omkring 28 kr. om måneden.
Prisen pr. kWh er den usikre del af regnestykket, og den svinger time for time. Hvad du reelt betaler afhænger af, hvornår på dagen du træner, og hvilken side af Storebælt du bor på. Du kan Se live elpriser her, hvor timepriserne står inklusive moms, afgifter og transport, så tallet kan bruges direkte i regnestykket ovenfor.
Badet bagefter er den store post
Her bliver det interessant. Et bad på otte minutter med et almindeligt brusehoved bruger omkring 70 liter vand, og det skal varmes fra cirka 10 til 40 grader. Det er omtrent 2,4 kWh, altså næsten tre gange så meget som selve løbeturen.
Har du elvandvarmer, står det på elregningen. Har du fjernvarme eller gas, står det et andet sted. Uanset hvad er det badet og ikke træningen, der er den tunge post.
Infrarød sauna og varmekabiner trækker 1,5 til 2 kW og bruges typisk 30 til 45 minutter. Det er den dyreste enkeltting i et hjemmegym, og den bruges ofte hver dag. Regn med det, før du køber.
Fire ting der reelt flytter regningen
- Træn på de billige timer. Forskellen mellem den dyreste og den billigste time på et døgn er ofte en faktor to eller tre. Kan du flytte løbeturen til formiddagen eller sent på aftenen, er det den nemmeste besparelse der findes.
- Slut af med et kortere bad frem for at skrue ned for træningen. To minutter mindre under bruseren sparer mere end en halv løbetur.
- Sluk ved stikkontakten. Løbebånd og maskiner med display trækker 2 til 8 watt i standby hele døgnet. Det er 20 til 70 kWh om året for ingenting.
- Vælg udstyr uden stik, hvis du kan træne det du vil med det. Det er også det udstyr, der holder længst.
Det billigste hjemmegym er det uden stik
En kettlebell, en elastik og en måtte kan bære et helt program, koster nul i drift og går ikke i stykker. Vil du se, hvad der reelt skal til, så står det i hjemmetræning uden maskiner, og udstyret ligger hos Nordic Power.
Foto: AI-genereret
De fleste køber for let en kettlebell og for mange af dem. Her er hvilken vægt du faktisk skal starte med, og de fem øvelser der bærer resten.
02 Hjemmetræning uden maskiner: det du reelt har brug forEt hjemmegym fylder mindre end en sofa og koster mindre end et års medlemskab. Men kun hvis du køber det rigtige.
03 Træningselastikker: det mest undervurderede udstyr der findesDe vejer ingenting, koster under to hundrede kroner og løser skuldre, opvarmning og assisterede pull-ups. Alligevel ligger de i skuffen.